Morten Ramsbøl Grp. m. KAREN BUSCK

Fredag d. 8. april 2005 kl. 19.30
Paraplyen, Caféen, Klostergade 1, Vejle.

Der er lagt op til en fin og swingende aften, når et drømmehold af danske musikere, og ikke mindst sangerinden Karen Busck, går på scenen. Karen Busck er et kæmpe singer/songwriter-talent og har for længst slået sit navn fast med flere store hits i selskab med Erann DD og norske Bjørn Eidsvåg samt med talrige optrædener i TV.

Ved koncerten på Paraplyen præsenterer Karen Busck sine favoritter fra den amerikanske sangskat af evergreens, men også egne numre.

Med sig har Karin Busck en stribe kompetente musikere, hvoraf JIVE's publikum nok mest vil glæde sig til gensyn og genhør med en af vore fermeste saxofonister, Hans Ulrik. Han har stået på Paraplyens scene mange gange siden den første gang, hvor han - meget ung - var i Vejle med Mona Larsen/Jørgen Emborg Group. Alderen har siden sat sine spor, alle i den gode ende. Også pianisten Jacob Christoffersen bør fremhæves, en erfaren musiker, der blandt andre engagementer har lagt lydbund under tenorsaxofonisten Lars Møller og den svenske super-trompetist Anders Bergcrantz. Bandets kapelmester, Morten Ramsbøl, spiller i diverse bands, heriblandt Uffe Steen Trio.

Vocal: Karen Busck
Sax: Hans Ulrik
Percussion: Steen Raahauge
Keyboard: Jacob Christoffersen
Bas: Morten Ramsbøl
Trommer: Morten Lund

Billetpriser DKK
Ikke medlem: 150,00
Medlem: 125,00
Stud.medlem: 80,00


Oversigt over koncerter 2005 første halvår