CHRISTIAN KI KVARTET - AMALGAM

Onsdag d. 20. april 2005 kl. 20.00
Paraplyen, Caféen, Klostergade 1, Vejle.

Dobbeltkoncert med unge jazzløver

Christian Ki Kvartet
Christian Ki Kvartet spiller originale kompositioner med inspiration fra Pat Metheny, Thelonius Monk og Joe Henderson. Personlig og nutidig instrumental jazz, som forener melodiske linjer, smukke harmonier og improvisation. Bandet har hjemme på Fyn, men to af musikerne er lokale: Christian Ki fra Kolding og Richard Gudmundsson fra Daugaard. De to samt Peter Hellesøe er undervejs i uddannelsen på konservatoriet i Odense. Trommeslageren Anders Senderowitz - som er færdiguddannet og aktiv i diverse bands - har været kåret som årets fynske jazz-musiker.

Amalgam
Aftenens andet orkester, Amalgam, spiller en musik, der nok er jazz, men underliggende også er rock-relateret. Bandet består af danske og islandske musikere, som var på turne i Island sidste sommer. Morten Bruun er den mest garvede. Hans andet orkester hedder "Paven" og vandt i 2003 konkurrencen Ung Jazz i Danmark, men han har også spillet sammen med Alex Riel, Kresten Osgood og Hugo Rasmussen. De to islandske musikere er begge konservatorie-uddannnede og har deres rødder i det unge islandske jazz/rock-miljø. Trommeslageren Søren Mehlsen studerer ved konservatoriet i Århus og har efterhånden en solid rolle i det århusianske musikmiljø som all-round-musiker. Vejle-trompetisten Hans Chr. Erbs er studerende ved konservatoriet i Århus og har været med i diverse Århus-bands, blandt andre Klüvers Big Band. De lokale musikere har vi ofte kunnet glæde os over, sidst til JIVE's julekoncert.

Christian Ki Kvartet
Guitar: Christian Ki
Sax: Peter Hellesøe
Bas: Richard Gudmundsson
Trommer: Anders Senderowitz

Amalgam
Trompet / flygelhorn: Hans Chr. Erbs
Sax: Morten Bruun
Guitar: Sigurdur Rögnvaldsson
El-bas: Sigurdur Gudmundsson
Trommer: Søren Mehlsen

Billetpriser DKK
Ikke medlem: 80,00
Medlem: 60,00
Stud.medlem: 50,00


Oversigt over koncerter 2005 første halvår