MARIUS NESET GOLDEN XPLOSION
NORSKE INTERNATIONALE VINDE OVER DANMARK

Onsdag 1. december 2010 kl. 19.30
Bygningen, Ved Anlægget 14, 7100 Vejle.

Saxofoner: Marius Neset
Keyboards: Ivo Neume
Bas: Jasper Høiby
Trommer: Anton Eger

Den unge norske saxofonist, Marius Neset (25 år) leder aftenens kvartet. JIVE har tidligere præsenteret Neset som en del af et andet orkester, JAZZKAMIKAZE. Såvel dette orkester som Neset selv har vundet adskillige priser. Det er altså en musiker på meget højt niveau, som vi skal møde denne aften.

Marius Neset spiller såvel klaver som saxofon, men sidstnævnte er hans hovedinstrument og den rolle vi møder ham i denne aften. Han har studeret på Berklee College of Music i Boston, USA. Han er også netop i år blevet færdig fra Rytmekons i København på solist-linjen. Ud over flere cd’er med Jazzkamikaze har Neset udsendt en cd i eget navn med. Cd’en har den navnkundige norske lydtekniker Jan Erik Kongshaug bag kontrolknapperne. På denne cd viser Neset til tider et stort slægtskab med den lyd og æstetik, som findes på mange af pladeselskabet ECM’s musik: Rum omkring de enkelte instrumenter, sublimt sammenspil og instrumentbeherskelse og masser af organiseret improvisation. Også den danske Sonning-priskomite har opdaget Neset og tildelt ham et stort rejselegat. Det er virkelig en fremtidens jazz-mand, som står på scenen denne aften.

Musikken er meget organisk og velspillet. Der er både ”vilde” passager spillet med ungdommens vovemod og mere organiserede forløb, hvor instrumenterne interagerer på et meget højt niveau. Musikken har et skær af STORHED over sig og, som hos mange norske musikere, så kan man høre et ekko af den storslåede norske natur, som har formet i hvert fald to af musikerne.

De øvrige medvirkende er også en slags eksil-musikere. Jasper Højby er danskfødt, men bosat i London. Anton Eger er kollega fra Jazzkamikaze og norsk. Disse to har spillet sammen meget og udgør en super-organisk bund for solisterne. Pianisten Ivo Neume er dog såvel britisk som bosat i London, hvor han bl.a. har udgivet en cd med Jasper Højby og britiske musikere. Ivo Neume har et fantastisk anslag på klaveret og en stor melodisk og improvisatorisk åre.Han er også medlem af det kendte engelske ensemble, Loop Collective.

Til sammen er orkestret (People Are Machines?) et strålende eksempel på det tårnhøje niveau, som ung, multinational jazz kan have. Rytmekons-uddannelsen må gerne tage sin del af æren, for det er et enestående sted for unge musikere.

Vi kan se frem til en koncert, hvor musikken vil brænde sig ind på tilhørerne. Her er vilje, og her er en vej til at bringe jazzen videre. Forvent en stor aften.

www.myspace.com/mariusneset

Billetpriser DKK
Ikke medlem: 120,00
Medlem: 100,00
Stud.medlem: 60,00