SINNE EEG
At finde skønheden i smerte og melankoli
Sinne Eeg er en ung dansk sangerinde/sangskriver med stærke rødder i jazzen. Med fem cd’er
bag sig, et internationalt gennembrud og et fantastisk band ved sin side er Sinne Eeg nu på
toppen af sin karriere.
JIVE har fulgt Sinne Eeg gennem årene og flere gange præsenteret hende med stor succes. Nu
er det så tid for endnu en turné, der bringer hende rundt i Danmark, og selvfølgelig har JIVE
sikret en koncert for Vejles kræsne publikum.Værs’go’.
Sinnes stemme er uhyre smuk og naturlig. Med stor spændstighed og teknisk beherskelse råder
hun over et stort vokalregister. Sinne Eeg synger perfekt på både dansk og engelsk. Repertoiret
er en blanding af selvskrevne kompositioner og sange fra den amerikanske og danske sangskat.
Sinne Eeg har vundet flere musikpriser, blandt andet som ”Bedste jazz-vokal udgivelse” i 2010
med cd’en ”Don’t be so Blue”. Lige nu er Sinne Eegs seneste udspil på vej med titlen ”The
Beauty of Sadness”. Denne cd er netop udsendt i Japan, som også er et stort marked for Sinne
Eeg og bandet. Cd’en forventes udgivet i Europa og i Danmark omkring koncerttidspunktet.
Der er grund til at glæde sig. Sinne Eeg har den nordiske melankoli, som er så værdsat ude i
verden, ”The Nordic Blues”, som oser af intimitet og nærvær og går lige i hjertet på tilhøreren.
Der er masser af musikalsk næring at hente, når udgangspunktet ”skønheden ved melankoli”,
som netop er, hvor Sinne Eeg går rigtig dybt.
Bandet, der turnerer med Sinne Eeg, består af nogle af vort lands allerbedste musikere. Det
er pianisten Jacob Christoffersen, bassisten Morten Ramsbøl og trommeslageren Morten
Lund. Det er alle musikere, som er af international klasse, og som viser det konstant gennem
sammenspil med andre internationale topnavne. Trioen backer loyalt op om Sinne Eegs vokal,
men får også god plads til at vise deres eget instrumentale mesterskab.
Det bliver en meget sofistikeret og sanselig aften i selskab med fire store, danske musikere
anno 2012.
Lørdag 17. november 2012 kl. 19.30
Bygningen, Ved Anlægget 14, 7100 Vejle.
| Sang: |
Sinne Eeg |
| Piano: |
Jakob Christoffersen |
| Bas: |
Morten Ramsbøl |
| Trommer: |
Morten Lund |
www.sinnemusic.com/
www.myspace.com/sinneeeg
| Billetpriser |
DKK |
| Ikke medlem: |
140,00 |
| Medlem: |
120,00 |
| Stud.medlem: |
80,00 |