|
The Orchestra feat. Claus Waidtløw
JAZZ-KÆRLIGHEDSMASKINEN SÆTTER I GANG
Onsdag 25. februar 2015 kl. 19.30
At høre et big band er en af de største oplevelser, en musikelsker kan få. At opleve den store musikalske maskine sætte i gang. At opleve musikere som del af et større hele, hvor tingene fungerer i kraft af præcision og fælles vejrtrækning. Nu kan DU få denne oplevelse sammen med JIVE og “THE ORCHESTRA”! At drive et big band er krævende, både økonomisk og kunstnerisk. “The Orchestra” er noget ganske særligt i big band-verdenen. Dette big band er nemlig et KÆRLIGHEDSPROJEKT! At spille efter noder, som et big band jo gør, er en kunstart og en udfordring for jazz-improvísatorer. Orkestrets medlemmer kender hinanden og elsker at spille sammen. THE ORCHSTRA er et eksperimenterende orkester, der gerne afsøger nye veje, fx med elektronik, anderledes sanger-solister som fx Julie Maria og samarbejde med sangkor. THE ORCHESTRA er også et 18-mands, fuldtonet big band, som har eksisteret siden 1991 - altså i knap 24 år. Som det vil fremgå af besætningen i big bandet er det nogle af landets allerbedste jazzmusikere, som optræder. Men de optræder af kærlighed til musikken, for venskaberne i orkestret, for publikums skyld. De kan ikke leve af dette store orkester, for så skulle du, kære publikummer, betale en entré på mange hundrede kroner. Der skal meget til for at holde et HUMLEBI-jazz-orkester af denne slags flyvende. Derfor: Når et big band er i byen, så kom og oplev det, mens chancen er der! Blandt besætningens stjernenavne, som kan skifte fra koncert, er Lars Møller, Jan Harbeck, Henrik Gunde, Hans Ulrik, Jesper Riis, Jonas Johansen, Thomas Ovesen og mange mange flere. Denne aften skal én person frem i rampelyset som gæstesolist og dirigent! Denne person er saxofonisten Claus Waidtløw. Der skal ekstraordinært meget til for at indtage solist/dirigentrollen foran et orkester af denne kaliber. Claus er ikke “Mr. Hvem-som-helst”. Han er en fuldblodsmusiker. Han er solist, underviser, komponist, dirigent og orkesterleder. Han er samtidig en musiker i sin mest kraftfulde og modne alder. Han er erfaren i big band-sammenhænge. Bl.a. har han skrevet bestillingsmusik til Aarhus Jazz Orchestra (Klüvers). Desuden har han deltaget i mere end 50 cd-indspilninger og har vundet flere priser som solist såvel som komponist. Aftenens koncert kan meget vel gå hen og blive RELEASE CONCERT for Claus Waidtløws nye cd-projekt med den amerikanske trommeslager Jeff Ballard. Ballard er dog ikke i besætningen denne aften. Claus Waidtløw har i et par år beriget musiklivet i vor nabo-by, Kolding, men er nu flyttet tilbage til København for at hellige sig sin karriere på fuld tid. Der vil blive spillet kompositioner og arrangementer af især Claus Waidtløw, men også fra andre af orkestrets musikere. Du kan forvente fremragende og moderne orkestermusik. Du kan også forvente at høre arrangementer, som “sidder lige i skabet” med hensyn til præcision og opfindsomhed fra en af Danmarks dygtigste musikere. http://www.jazzselskabetaarhus.dk/...
|