|
DR Big Band m. solist Anthony Strong
STORT BAND - STÆRK SOLIST
Fredag 2. oktober 2015 kl. 20.00
Danmarks Radios Big Band, DRBB, besøger JIVE her i jubilæumssæsonen; Jive fylder 30 år, og DRBB er stadig i gang med fejringen af sit 50‘ende leveår. Tillykke til begge parter! DRBB er levende jazzhistorie med tråde tilbage til Ib Glindemann som den første dirigent i Beatlesåret 1964. Det er fantastiske jazzmusikere, det er fantastisk musik, der spilles af orkestret. Så enkelt kan det siges. Orkestrets niveau er topinternationalt. Musikerne er de bedste af de bedste. Lineup’en tæller bl.a. Henrik Gunde (året Palæjazzprisvinder) på piano, Hans Ulrik på saxofon, engelske Gerard Presencer på trompet og svenske Vincent Nilsson på trombone og mange, mange andre fantastiske musikere. DRBB møder denne aften en rigtig, engelsk gentlemanjazz’er, Anthony Strong. Mr. Strong er en charmerende crooner med et dejligt swing og en masse energi og musikalsk glæde. Han er dannet af den engelske musicaltradition, men har nu fundet nye udfordringer i jazzen. Stemmen er perfekt til big band jazz. Anthony Strong er 30 år og turnerer verden rundt og synger som solist med de store orkestre. Han betjener også klaveret på sin egen cdudgivelse “On a Clear Day you Can See Forever”, men nok ikke denne aften, hvor Henrik Gunde er i salen. Anthony Strongs repertoire er de klassiske jazzsange, evergreens’ene fra den store amerikanske sangbog. Vi kan forvente det bedste fra den store croonertradition, som i disse år så fornemt repræsenteres af fx Jamie Collum, Harry Connick jr. og danske Bobo Moreno på sværdsiden og af ligeledes engelske Claire Martin, som JIVE præsenterede sidste år, på spindesiden. Du kan forvente en gennemmusikalsk, storswingende, energifyldt og munter jazz-oplevelse med BIG AND STRONG DR Big Band med solisten, Anthony Strong. http://www.anthonystrong.co.uk/
|