Claus Waidtløw trio

Torsdag 1. september 2016 kl. 19:30
Byens Hus, Jelling.

Sax: Claus Waidtløw
Piano: Henrik Gunde
Bas: Kaspar Vadsholt

Billetpriser DKK
Ikke medlem:
Medlem:
Under 26 år:

Saxofonisten Claus Waidtløw er en flittig gæst i JIVE, sidst med THE ORCHESTRA, hvor han luftede sine big band-drømme som solist, komponist og dirigent ved en særdeles pragtfuld koncert.

Her er Claus Waidtløw med sin nuværende trio, som inkluderer mesteren himself, Henrik Gunde på piano og den kropslige bassist med trælyden, Kaspar Vadsholt. Alle tre har stærke big band gener, men spiller også gerne skøn kammerjazz, som den vi skal høre denne aften i “Byens Hus” i Jelling.

Claus Waidtløw har gennem mange år opholdt sig i det sydlige Jylland og beriget musiklivet her som underviser. Nu er han flyttet til København og vil fokusere mere på egne grupper igen og på at blomstre som solist, hvilket hans store talent berettiger til. Waidtløw er en musiker i sin mest kraftfulde og modne alder og har vundet flere priser såvel som solist som komponist.

Henrik Gunde skal bare opleves. Den store mand med det gyldne musikerhjerte og det mesterlige swing i hvert et anslag. Gunde har spillet udadvendt i det gyldne Errol Garner repertoire i “Gunde on Garner”. Gunde er mere inderligt søgende i det lille trioformat. Hver en tone, hver en pause lades med betydning og inderlighed.

Denne lille musikalske perle af en trio må bare opleves. Forvent trio-jazz af højeste karat. Husk også, at god jazz går godt i spænd med god øl, som kan fås på spillestedet fra Jelling Bryggeri!

Koncerten arrangeres af festival-samarbejdet “Jazz i Trekanten” i et samarbejde med JIVE (Jazz i Vejle) og Byens Hus i Jelling.