Anna Kruse

Onsdag d. 10. juni kl. 19:30 Engelsholm Højskole

Edith Södergrans lyrik møder jazz

Denne koncert afholdes på Engelsholm Slot/Højskole og er et led i det fortsatte og frugtbare samarbejde mellem JIVE og højskolen.

Anna Kruse er en svensk(-dansk) sanger, som er meget optaget af sammenhængen mellem lyrik og musik.

Koncerten med Anna Kruse vil nok tage udgangspunkt i en af de helt store lyrikere, Edith Södergran, som levede 1892-1923. Hun havde russiske, finske og svenske rødder og har sat store spor i vore broderlande gennem tiden. I sit korte liv kom hun vidt omkring, og det i en tid hvor det var svært at trænge igennem som kvinde.

Anna Kruse har selv skrevet melodierne til Södergrans digte, og orkestret akkompagnerer lydhørt og understøttende, så digtenes pointer står endnu klarere.

Sangene er på svensk, men introduktionerne er på klingende dansk, som Anna Kruse også behersker.

Med fem så dygtige musikere er der også god plads til solo-indsatser. Digtene nærmest indbyder til musikalske fortolkninger undervejs. Alle får plads, så vi går fra det lavmælte til tromme-bulder.

Ofte er temaerne om ligeværd eller manglen på samme. Også i orkestret er der ligeværd mellem mænd og kvinder, hvad der måske er med til at give det en stille, dynamisk balance.

Vi er altså i det område af jazzland, hvor jazz møder ord på en stille og indfølt vis.

Det bliver en smuk aften med en dejlig sangerinde, vidunderlige digte og særdeles kompetente musikere, og det hele foregår i de magiske omgivelser på slottet. Velkommen til en fortryllende aften. Efter koncerten er der en kop kaffe/kage at slutte af på.

Line up:

Anna Kruse: vokal
Nicholas Kingo: piano
Jeppe Holst: guitar
Eva Malling: bas
Lisbeth Diers: trommer

Entre 140 kr. / medlemmer 100 kr. / unge-medlemmer 60 kr


Skriv til os på billetkontor@jive-jazz.dk hvis du vil bestille billetter.

Lukket for kommentarer.