Onsdag d. 27. september 2017 kl 19:30 i Bygningen
Piano: Eric Reed (USA)
Sax: Ralph Moore (USA)
Bas: Matthias Petri
Trommer: Andreas Svendsen
Der er faldet en appelsin ned i JIVE’s jazzturban! Vi skal denne aften møde den skarpeste New Yorker-jazz, hard bop fra den øverste hylde. Pianisten Eric Reed er rundet af trompetisten Wynton Marsalis’ band, som han spillede og indspillede med 1990-99. Han er en fuldstændig nydelse teknisk og musikalsk. Saxofonisten Ralph Moore har turneret med pianisten Horace Silver. Han er af John Coltrane-skolen med stor melodisk opfindsomhed.
Mødet med disse to amerikanske legender er kommet i stand via bassisten Matthias Petri og trommeslageren Andreas Svendsen, som begge
har stude ret en “master” ved Manhattan School of Music. Opholdet i New York førte til venskab med Eric Reed , og de tre har efterfølgende
gennem et par år haft ugelange engagementer på “Jazz hus Montmartre” i Kbh. I år er trioen så udvidet med legendariske Ralph Moore.
Sådan knyttedes trådene til aftenens helt unikke oplevelse. Vi kan glæde os til det unge, internationale rytmepar, Petri og Svendsen, i
samspil med disse store amerikanske jazzmusikere.