Rosalia de Souza / Jonas Johansen Brazilian Project

Onsdag d. 6. oktober kl. 19:30, Bygningen i Vejle

Brasilianske rytmer varmer efterårets hjerter

Denne gruppe og denne koncert er resultatet af et internationalt samarbejde. Den brasilianske sangerinde, Rosalia de Souza, svenske Mats Andersson (guitar) canadiske Graig Earle (bas) samt de to danskere, Steen Rasmussen (piano) og Jonas Johansen (trommer) har dannet gruppen, som spiller i et brasiliansk repertoire med både kendte klassikere og egne original-kompositioner.

Rosalia de Souza synger på et flot og sensuelt portugisisk ikke så langt fra et af forbillederne, Astrud Gilberto. Når det udføres på en baggrund af musikalsk urkraft i orkestret, vil du sandsynligvis slet ikke opfatte, at der bliver sunget på et andet sprog. Du vil være hensat i en boble af sydende musikalitet og vellyd. Det bliver en musikalsk varm efterårsaften, og en rigtig hjertevarmer af en koncert, vi skal overvære.

Det er bossa nova, det er samba og mange andre brasilianske stilarter. Alle fem musikere er meget velfunderede i regionens musik. Mats Andersson på guitar er nok ny for vore danske øren, men han er en mester på guitaren og lærer ved Malmø Musikakademi. Pianisten Steen Rasmussen er en gudsbenådet musiker, som i mange år har spillet brasiliansk musik, så de også spidser ører i Rio og omegn, når han spiller der.

Trommeslager Jonas Johansen, tidligere med NHØP Trio og DRBB, er en rytme-troldmand af de helt store. Han har en helt særlig forkærlighed for det brasilianske. Vi taler her verdensklasse.
Bassisten Graig Earle har spillet på den danske scene i mange år. En superstærk musiker i et superstærkt orkester.

Som special guest er gruppen udvidet med saxofonisten Hans Ulrik

Det bliver en fantastisk aften med skøn vokal og dejlige brasilianske rytmer. Det gøres ikke bedre nord for Brasilien!

Line Up:

Rosalia de Souza: vokal
Mats Andersson: guitar
Steen Rasmussen: piano
Graig Earle: bas
Jonas Johansen: trommer
Hans Ulrik: sax

Entre 140 kr. / medlemmer 100 kr. / unge-medlemmer 60 kr + gebyr

Lukket for kommentarer.