Jason Rebello (UK)/Claus Waidtløw Quartet

Onsdag d. 15. november kl. 19:30, Bygningen i Vejle

Denne aften skal vi høre Jason Rebello med en ny skandinavisk gruppe sammensat til denne sjældne koncert-optræden i Danmark. Med er tenorsaxofonisten Claus Waidtløw, som JIVEs publikum kender så godt. På bas er svenske Daniel Franck og på trommer canadisk-danske Janus Templeton.

Musikken vil være swingende musik på allerhøjeste niveau, og fingrenes leg på det akustiske klaver vil forbavse dig og indhylle dig i musikalsk magi. Samspillet mellem musikerne er forbløffende. Musikken er oftest skrevet af Rebello, men Lennon/McCartney og Sting kan også poppe op. Mon ikke der bliver plads til et par standards også.

Med pianisten Jason Rebello Scandinavian Quartet er det lykkedes JIVE at få en moderne jazz-stjerne til Vejle. 54-årige Jason Rebello er englænder. Han er klassisk trænet, men “fik øre” på Herbie Hancock og hans fantastiske 60’er og 70’er musik, og så var Jason tunet ind på jazz-sporet. I England blev han betragtet som et vidunderbarn på klaveret, så stort var talentet og teknikken. Løfterne om en stor musikalsk karriere har han indfriet bl.a. ved at være Stings pianist igennem seks år både på turné og ved indspilninger. Dette skete også med guitar-legenden Jeff Becks band. Seks år på turné samt indspilninger. Dette viser, at Rebello både behersker og forener jazz, rock og pop. Undervejs i sin karriere har han spillet både klassiske koncerter og haft såvel akustiske som elektriske orkestre i eget navn.

Jason Rebello spiller både solo, duo, trio og i større orkestre. For Jason Rebello er der ingen begrænsninger. Talentet, musikaliteten, teknikken sætter ham i stand til at begå sig i alle sammenhænge. Det glæder vi os til at høre i mødet med de skandinaviske stjerne-musikere i Jason Rebello Scandinavian Quartet.

Line up:
Jason Rebello – piano
Claus Waidtløw – sax
Daniel Franck – bas
Janus Templeton – trommer

Lyt her: Jason Rebello

Entre 180 kr. / medlemmer 140 kr. / unge-medlemmer 80 kr. + gebyr

Lukket for kommentarer.