![]() |
Onsdag 27. august 2025 19:30
Bygningen, Ved Anlægget 14B, 7100 Vejle Mikkel Nordsø – guitar |
DANMARKS STORE GUITARIST ÅBNER SÆSONEN I JIVE –
MIKKEL NORDSØ BAND MED SPECIAL GUEST, AL AGAMI
Mikkel Nordsø Band er et 6-mands orkester, som denne aften er udvidet med den ugandisk-fødte rapper/vokalist, Al Agami, så der er hele syv musikere på scenen.
Orkestret er så unikt, at det er umuligt at sætte label på dem. Det er i udgangspunktet instrumental jazz, som møder funk, fusion, latin, og med aftenens special guest, Al Agami, rækker man også ind i rap- og bluesland.
Bliver det ikke for meget, kunne man så spørge, men nej! Mikkel Nordsø Band mestrer alle disse genrer til perfektion. Der er så mange strenge at spille på, at det bare handler om at slippe musikken løs mellem de fantastiske musikere, så vil den finde organiske udviklingsveje, som passer netop til dette nummer. Du vil blive overrasket over, at så autentisk musik kan spilles så fantastisk som i Mikkel Nordsø Band. Her er spilleglæde, sjæl, power, indbyrdes forståelse, lyst til at udvikle og eksperimentere OG evnen til at realisere alt dette.
Bandets stjernebesætning tæller lutter store navne. Ud over Mikkel Nordsø selv, er der jazz-stjernerne Ben Besiakov (p), Ole Theill (dr) og Peter Danstrup (b), som alle har spillet på JIVEs scene tidligere. Desuden er der hele to percussionister, cubanske Eliel Lazo og italienske Federico Nelson til at fyre op under den boblende og sydende musik.
Mikkel Nordsø er internationalt anerkendt og har spillet over store dele af kloden og med de helt store navne. Han var tidlig fremme i Danmark og spillede latin og jazzfunk i det legendariske orkester, BUKI YAMAZ, som han er medstifter af, i øvrigt sammen med vennen, Ben Besiakov. Bemærk, at BUKI YAMAZ genforenes i en anden af JIVEs 40-års jubilæumskoncerter!
Mikkel Nordsø har svinget spaden i store danske orkestre som Anima og Sneakers. Desuden har han spillet i Acoustic Guitars og Bombay Hotel over til nær-klassiske ting som samspillet med harpenisten Tine Rehling.
Dette vidner om, hvor bredt Mikkel Nordsø favner. Hans inspirationskilder er de store mestre som John McLaughlin, Paco de Lucia, Al DiMeola og store indiske mestre. Alle disse inspirationskilder har formet den enestående musiker, som Nordsø er.
Den rutinerede rapper Al Agami er i den vokale forgrund på nogle af aftenens numre. Samarbejdet mellem MNB og Al Agami går tilbage til seneste udgivelse, blot betitlet “9”, værende bandets niende udgivelse.
Du kan høre et par eksempler på hans kunnen på nedenstående links. Al Agami trækker med rapmusikkens flow og en sej vokal musikken andre steder hen. Pludselig er vi i bluesland eller ad mere jazzy veje. Det er cool, dampende og sanseligt. Den evigt effektfulde lyd af de tre percussionister og groovet fra Ben Besiakov får musikken til at koge.
Al Agami er også kendt fra Thomas Blachmans rap-projekter og også som filmskuespiller og fra “Vild med Dans”.
Tjek det imponerende line up for MNB! Bassisten Peter Danstrup, kendt fra utallige sammenhænge og som rektor for Rytmekons i København. Ole Theill på trommer – fantastisk. Ben Besiakov på keyboards – fantastisk og de to eminente percussionister, Eliel Lazo fra Cuba og Federico Nelson fra Italien.
Det bliver en helt forrygende aften med masser af fantastisk guitarspil og power hele vejen rundt..
Koncerten er også samtidig en reminder om decembers REUNION KONCERT med netop BUKI YAMAZ, hvor Nordsø og Besiakov også spiller.
Bestil billet i god tid!
Youtube: