Torsdag d. 13. september kl. 19:30 i Bygningen
Middelhavets jazzmuse besøger Jive
Gruppen “Pieris” har taget navn efter det græske ord for “muse”, altså de ni muser, der hver dækker et aspekt af kreativitet i græsk mytologi.
Euterpe, musikkens muse, er virkelig på spil i denne trios musik. Der bliver musiceret og vævet interaktivt, så det er en fryd og guderne må glæde sig derved. Piano, bas og trommer leger musikken frem. Det er smukt og harmonisk, hvad denne trio undfanger. Rytmisk meget avanceret udført. Både Bodilsen og Masquida leverer originalkompositioner til trioen, der fremføres med stort musikalsk mesterskab på instrumenterne.
Jesper Bodilsen har igennem flere år haft italienske forbindelser, hvoraf vi tidligere har præsenteret samarbejdet med Stefano Bollani og trommeslageren Aldo Romano. Italienerne har virkelig taget Bodilsen til sig.
Nu er turen så kommet til at præsentere en spanier, nemlig den fremragende pianist Marco Mezquida. Spanien er, som Italien, et meget jazz-begejstret land, som har fostret mange store musikere.
Ligesom de italienske eventyr har placeret Jesper Bodilsen på den internationale jazz-scene, vil også dette nye Middelhavs-eventyr åbne nye døre for Bodilsen og trioen.
Til at fuldende trioen er der en anden stor, dansk musiker, trommeslageren Martin Andersen, som i øvrigt for en del år siden vandt førsteprisen ved Getxo-festivalen i Spanien, så han er et kendt navn i Spanien. Det er en rigtig klassisk piano-trio, vi skal høre, med fantastiske musikere og stor ligeværdighed i det musikalske.
Line up:
Piano: Marco Mezquida
Bas: Jesper Bodilsen
Trommer: Martin Andersen
Entre 120 kr. / medlemmer 100 kr. / unge-medlemmer 60 kr
Skriv til os på billetkontor@jive-jazz.dk hvis du vil bestille billetter.