![]() |
Onsdag 28. januar 2026 19:30
Bygningen, Ved Anlægget 14B, 7100 Vejle Kathrine Windfeld – Piano, orkesterleder, komponist |
NYSKABENDE BIG BAND I JIVES ÅBNINGSKONCERT
Kathrine Windfeld Big Band – dirigeres af Kathrine Windfeld, som både komponerer og arrangerer for orkestret, samtidig er hun big bandets inspirerende pianist. Hun har turneret i 20 lande med sine ensembler og vandt i 2024 prisen “Årets Livenavn” ved Danish Music Awards Jazz. The Guardian (UK) beskriver Kathrine Windfelds kompositioner som en sjælden kombination af power og elegance: En farverig blanding af sofistikerede harmoniske passager, fysiske grooves og poetiske ballader i eksplosive arrangementer.
Windfelds fem udgivelser for bigband og sextet er blevet rost til skyerne i førende internationale medier som Downbeat (USA), Le Monde (F) og Jazzwise (UK). Den udenlandske presse beskriver hende som.Den dragende og fascinerende bigband-lyd har ledt til en lang række priser og legater: I 2020 vandt hun den meget prestigefyldte pris “Rising Stars Jazz Award” i London, som medførte en Europaturné. I 2023 modtog hun Odense Live Hovedprisen og i 2022 Ben Webster Prisen. Ben Webster Fondens begrundelse lød: “Det kunstneriske niveau er tårnhøjt, og Kathrine Windfelds bidrag til jazzen i Danmark kan ikke overvurderes.”
En dygtig dirigent skal ofte prøve kræfter med de store big bands i verden, og her har Kathrine Windfeld klaret sig eminent, hvilket førende europæiske orkestre som Frankfurt Radio Big Band (DE), UMO Helsinki Jazz Orchestra og det portugisiske Enspinho Jazz Orchestra har nydt godt af.
Denne aften i JIVE – en lille tyvstart på Vinterjazz 26 – skal du og vennerne møde Windfeld med sit eget håndplukkede orkester, som hun har stået i spidsen for i over 10 år. Publikum kan forvente et karismatisk og eksplosivt, moderne bigband i international klasse med knivskarpe ensemble-partier og stjernesolister.
Video: www.youtube.com/watch?v=j9RYWsvV2QA
Video: www.youtube.com/watch?v=r6yamxfA-PY
Hjemmeside: https://windfeldmusic.dk/

